Så blev det lørdag, og det var tid til at rydde op efter poderne, så wroom wroom med støvsuger, og så fik stuen den store tur. Her skal vi tænke på, at der lå legoklodser og små dele af kinderægsinventar på gulvet og meget andet, men nu kan man da lige se, at det er en stue.Og det samme med soveværelset - De havde jo slæbt tøjdyr, VHS film og alskens bras med i seng, så farmand måtte lige muge ud efter sådan en økseabefest....
Så stod den på solskin, og en tur ind og hente Jason, inde i byen.. Og så ud på Islands brygge for at slappe af i solen med Martha og veninderne.
Billede 3 af : Maria Bartholomaeussen
Der var varmt ! Så der blev hentet flere drikkevarer og lidt kød til grillen. Jeg vidste ikke med bestik og service, så jeg købte majs og grillspyd.. Og her er et ghetto fif : Hvis du skal et sted hen med drikkevarer, og ikke har køleelementer, så køb en billig pose frost a la Brocolliblanding eller majs, og kom i bunden og læg drikkevarer ovenpå, helst dåser, da de er lettere at afkøle..
Og imens de andre dyppede sig i vandet, nød jeg vejret og fik et enkelt opkald fra Alexander, der lige ville checke, hvor langt jeg var kommet i Angry Birds Epic :)
Nyd jeres weekend !!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar