søndag den 31. august 2014

Fridag 8 - Næsten Menneske igen

Efter en dag med opbygning af nedbrudt sind og krop, så er jeg oppe i omdrejninger igen. Jeg har to venner, der er meget anderledes på den måde, at de ikke er på Facebook og andre sociale medier, de er ikke så meget fremme i skoene og de er på mange punkter en stor inspiration ved at de hviler så meget i dem selv.. Og begge de to venner brugte jeg idag, den ene via SMS og korte opkald, den anden kom på visit og fik sludret sig igennem et lager af Chai te, jeg dårligt vidste jeg havde...

Men, jeg startede med at få hentet billeder i Elgiganten, og det vigtigste billede hænger nu over computeren.. Det skal hænge der som en reminder på, at denne gang skal albummet 'Mælk fra Hellige Køer' gennemføres..
Og jeg fik handlet ind, inden himlen åbnede sig og lod byen få dobbelt vand... Smukt... Så her i enden af søndagen vil jeg sige, at jeg er glad, eftertænksom, i humør til at skabe og stadig på jagt efter en strømforsyning til min eksterne harddisk..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar